Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

Jeg har i mange år malet kvinder. Glade kvinder, sørgmodige kvinder, eftertænksomme kvinder, seje kvinder... Men denne sommer er der begyndt at dukke mænd op på mine lærreder. Jeg undrer mig over, hvad de vil mig? Hvorfor de kommer? Og hvorfor, de bærer masker. På din maske kan jeg kende dig, sagde Karen Blixen. Måske er der noget om det. Kvaliteten er selvfølgelig stadig helt i top, og maleriet er fuldt monteret med ophængning og bemalede kanter, så det helt klar til at komme op på din væg.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

Jeg har i mange år malet kvinder. Glade kvinder, sørgmodige kvinder, eftertænksomme kvinder, seje kvinder... Men denne sommer er der begyndt at dukke mænd op på mine lærreder. Jeg undrer mig over, hvad de vil mig? Hvorfor de kommer? Og hvorfor, de bærer masker. På din maske kan jeg kende dig, sagde Karen Blixen. Måske er der noget om det. Kvaliteten er selvfølgelig stadig helt i top, og maleriet er fuldt monteret med ophængning og bemalede kanter, så det helt klar til at komme op på din væg.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	40 cm
Height:	100 cm

Mexico er malet på hørlærred og oser af kvalitet. Det florlette og æteriske udtryk er kendetegnende for min malerstil, - når det lykkes. Det gør det ikke altid, men det gør her. Du ser to personer, men så luftige og lette, at du knaptaner, hvor den ene slutter og den anden begynder. De finurlige fingre på mandens højre hånd er et andet karakteristika, som går igen på mange af mine malerier. Højformatet er udfyldt til randen og kræver ikke meget vægplads. Når jeg har kaldt maleriet Mexico, skyldes dentmandens hat, sombrero. Selv har jeg aldrig selv været i Mexico. Men jeg prøver at lære spansk ;)

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	53 cm
Height:	116 cm

Han havde ventet så længe. Han havde savnet hende så meget. Om natten havde han ligget vågen. Hen på morgenen, når fuglene begyndte at synge, var han stået op. Især holdt han meget af Solsorten. Dens sang mindede ham om hendes fløjte. (Du er for gammel,) sagde hans venner. Men hvad er alder? Hvad er hjertets alder? Åh, hvor han længtes efter hende… Inge Merete Gross maler relationer, ønsker og drømme. Fabulerende, insisterende og ømt. Derude, hvor Himmel og Hav mødes.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	65 cm

Jeg malede Modigliana sidste vinter i Sardina del Norte. Hun kom til at hedde sådan, fordi hun tydeligt indikerer, hvem der inspirerede mig i den periode, den store italienske kunstner, Amedeo Modigliani. Ligesom mig havde Modigliani dårlige lunger og et svagt helbred. Han var uddannet billedhugger, men efter 1914 koncentrerede han sig især om maleriet. Særlig studier efter kvindelig model, og der fulgte en lang række portrætter af hans kærester, venner og kolleger i en stiliseret, maskeagtig stil med stærke reflekser af afrikansk kunst. Bl.a. kan nævnes de mange portrætter af hans samleverske Jeanne Hébuterne. Han døde, nedbrudt af alkohol og stoffer, af tuberkuløs meningitis — en bohemeskæbne, der har inspireret til både litterær og filmisk rekonstruktion. Du kan finde værker af ham  på Statens Museum for Kunst. Det er ikke Modiglianis livsstil, der fascinerer mig, men hans langhalsede kvinder, som du også genkender i Modigliana. Hans langhalsede kvinder og deres næsten Mona Lisa agtige facade. Hvad gemmer der sig bag de bly øjne? I øvrigt er hun søster til Olivia, som du også finder her på siden, men som er meget nderledes. Skønt de dog også ligner hinanden.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	65 cm

Hvad kigger hun efter? Hvem venter hun på? Som alle mine malerier er også Olivia malet på kvalitetslærred, og kanterne er også malet, så det ikke behøver ramme. Faktisk sætter jeg aldrig ramme på mine malerier.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	90 cm
Height:	90 cm

Perleveninder? Jeg har her begivet mig ud i et gruppebillede med fire kvinder. Selvom maleren Jens Søndergaard, som jeg beundrer meget, vist nok aldrig har lavet denne type kvindebilleder, så er det alligevel ham, der er min inspirationskilde her. Hvordan det? Jo, nu skal du høre. Dette maleri har været et helt år undervejs. Gang på gang troede jeg, at nu var det færdigt. Men nej, jeg var alligevel ikke helt tilfreds. Så en dag var jeg på Thisted Biblotek og så deres 7 kæmpestore malerier af jens Søndergaard, og det mindede mig om, hvordan Søndergaard ofte placerer ét af sine mennesker lidt væk fra de andre. Det giver en spænding i billedet, som jeg finder meget fascinerende. Men hvem skulle jeg fjerne for at opnå denne afstand? Skulle det være hende med rottehalerne eller hende med fløjten? Jeg holdt meget af dem begge - og mest af hende med rottehalerne. Så i tråd med læresætningen: Kill your darlings, måtte hun væk. Og det kom hun. Og ind kom Søndergaards glade farver. Og hvad opnåede jeg så med det? Hvordan ser du relationen imellem disse fore kvinder?

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

Hvem er jeg? Hvem er du? Kan du identificere dig med den person, som du møder, når du ser sig i spejlet? Det kunne musiker Freja Kirk ikke. Derfor har hun fået fjernet sine bryster, og nu siger hun, at hun er lykkelig.. Netop nu er hun aktuel med sit nye album: Hvaf skal men kæde sådan en som mig? Og hvad skal man kalde sådan en, som personen her på maleriet? Mand eller kvinde? Lykkelig eller ulykkelig? Og hvad skal man kalde dig? Men måske handler det i virkeligheden slet ikke så meget om, hvem eller hvad man er: men om at være den, man er. Maleriet er udført med lag på lag på lag… hvorved fremkommer den finish og dybde, som karakteriserer Inge Merete Gross’ malerier. Desuden er det dansk kvalitetslærred på en 4 cm tyk blindramme. Derved bliver det næsten som et lille nyt møbel, der flytter ind i stuen.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	60 cm
Height:	80 cm

Skønheden og Udyret Kender du historien om den unge prins, der blev forvandlet til et frygteligt udyr? Kun hvis han kunne lære at elske, ville fortryllelsen blive hævet.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	40 cm
Height:	40 cm

Du kan næsten dufte de store valmuer, de mindre franske anemoner. Udenfor svinder sommerens farver. Men det behøver de ikke i din stue. Denne buket er malet med lag på lag på lag… Derved opstår den særlige dybde og stoflighed som kendetegner de fleste af mine malerier, og som gør, at du aldrig bliver træt af at kigge på dem, fordi du hele tiden får øje på noget nyt.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

Kender du 'Oda i Garderoben'? Hvor har jeg mange gange lyttet til Kjeld Ingrisch, når han synger om hende, Elvira, Hans og negerportieren Nero i Vandkunstens lille Cafe'. Elvira sidder og spiller i Vandkunstens lille cafe - fra fingerspidserne dundrer tung og ulidelig ve. Elvira sidder og elsker violinisten Hans og lægger sit unge hjerte i tango og brudedans. Og Hans fortolker sin attrå i strøg langs en kattetarm og stirrer mod garderoben, skiftevis kold og varm for Oda i garderoben ejer hans sjæl og sind. Han knuger trist instrumentet ind mod sin ensomme kind. Og Oda i garderoben sukker et lydeligt suk og spejler sig længe i spejlet og syns, hun er egentlig smuk, men tårer og vågne nætter har gjort hendes teint lidt bleg - for Nero, negerportieren, kigge! en anden vej. Og Nero, negerportieren, står og ser fornem ud, men hjertet vånder sig heftigt under hans sorte hud, han blotter sin smertes dybde i taxabil-fløjtens fløjt for Nero, negerportieren, elsker Elvira højt. Og sådan er ringen sluttet, og sådan blev fire led samlet i tragisk orden af en drilagtig smed: Hans, Oda, Elvira og Nero er ikke så sjældne at se - de lever ikke alene i Vandkunstens lille cafe. Oda er født i kk på et lækkert, tykt højkvalitets lærred. Og som en særlig finish, er kanten prydet med gyldent slagtetal. Det giver et både råt og sart udtryk.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

Inge Merete Gross maler kvinder med et helt særligt touch. Feminint og samtidig råt. Kvinder som nogen kan forelske sig i. Kvinder som nedre kan spejle sig i. Hun fabulerer på sin helt egen måde over kvindesindets indre og ydre.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	70 cm

Spansk er et finurligt sprog. ‘Te quiero’ betyder både ‘Jeg elsker dig’ og ‘Jeg vil have dig’. Om vinteren arbejder jeg i Spanien, og jeg bliver mere og mere forelsket i sproget. Kan du ikke også høre, at det er netop sådan, han siger?

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	80 cm
Height:	80 cm

På frierfødder er et stærkt maleri af hvordan forholdet mellem mand og kvinde måske alt for tit udfolder sig. Min mand spurgte mig en dag, hvordan kan det være, at mændene på dine malerier ofte er små og ubetydelige; mens kvinderne er voluminøse og som regel dominerer maleriet. Jeg ved det ikke. Men jeg kan godt se, at det er sandt. Er det fordi jeg maler ligesom børn, hvor de ofte selv er den største person på deres tegninger? Måske? For det er jo kvindekønnet, jeg altid har relateret mig til. ‘På frierfødder’ er malet ad mange omgange og i mange, mange lag. Det giver maleriet den lækre stoflighed, som er så karakteristisk for næsten alle mine malerier. Jeg håber, at den, der får hende, vil passe godt på hende. Hun er født i Sardina del Norte. Siden kom han til. Hvor er han fra? Jeg ved det ikke.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	60 cm
Height:	80 cm

Susanne i badet Faktisk har hun længe hængt over mit arbejdsbord. Jeg ville have hende for mig selv. Hun fylder mig med energi og glæde, hver gang jeg ser på hende. Hun er vinterbader. En rigtig skjoldmø - og ikke en radiator-viking, som ligger i sauna og sveder det meste af tiden. Nej, Susanne hopper direkte i bølgen og lader endorfinerne få frit løb, mens hun synger i vilden sky. Yndlings melodi Hendes yndlingsmelodi er ‘Så længe skuden kan gå’. Den er skrevet af Evert Taube, som kaldte den sin salme. Til Skagen Festival har hun hørt den sunget af hans søn, Sven Bertil Taube.  Mere end en time stod hun i kø for at få én af de forreste pladser. Og det fik hun. Lige midt for. Og det var som om han sang den kun for hende: Så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå så længe - solen den glitrer på bølgerne blå er der så mer du vil nå? Nej prøv engang at forstå, at der er- mange som aldrig et lysglimt vil få Og hvem har sagt du skal ta' det for givet, at der for dig kun er lykke i livet? Hver gang dagen er endt og du ser stjernene tændt så tænk på - alle de dejlige ting som er hændt. Og hvem har sagt netop du sku høre og se høre bølgernes brus, og kunne synge? Og hvem har sagt netop du sku kunne juble og le? Og som fuglen på bølgerne gynge? Og syns' du vagten er lang - så lyt til natvindens sang, snart klimter klokken for dig - min ven - ding dang så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå så længe - solen den glitrer på bølgerne blå Så har du slet ingen grund til at klage husk denne dag vender aldrig tilbage hver gang en dag den er endt og du ser stjernerne tændt, så tænk på de dejlige ting som er hændt. Og hvem har sagt at netop du sku høre og se høre bølgernes brus, og kunne synge? og hvem har sagt at netop du sku kunne juble og le? Og som fugle på bølgerne gynge? Så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå så længe - solen den glitrer på bølgerne blå er der så mer du vil nå? Nej prøv engang at forstå, at der er mange.... som aldrig et lysglimt vil få.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	60 cm

Det var min med, der foreslog denne titel: UPS, Selv har jeg aldrig nogen idé, inden jeg begynde på et maleri. Det sprøjter med maling indenfor og udenfor lærredet. Jeg vender og drejer det. Holder pause. Pauser er vigtige. I det hele taget. Og i mine maleprocesser er det nok det allervigtigste. Pauser på en time, en dag, et år... Derfor har jeg også altid mindst tre malerier under vejs af gangen, så jeg altid kan give slip og gå videre til det næste. Det er i pauserne, det meste sker. Ja, nogle gange maler et maleri sig selv færdigt i pauserne. Og i hvert fald ødelægger jeg ikke noget; mens jeg har lagt maleriet fra mig. Når jeg så vender tilbage til det, ser det nogle gange helt anderledes ud, end da jeg slap det. Og sådan bliver jeg ved. Måske 100 gange. Sådan får malerierne lag på lag på lag. Det giver dem en helt særlig stoflighed og dybde. Tror du på engle? Det gør jeg. Og jeg tror, der er en engel, der nogle gange maler videre, mens jeg vender ryggen til. Og englen er dygtigere end mig. Derfor må jeg stille lærredet fra mig, så han kan komme til. En dag dukkede hende her så frem af de mange lag. Lidt bly, lidt forskrækket måske, eller i hvert fald overrasket over sin lille topmave. Hvor kom den fra? Og det fik min mand til at tænke på historien om de to børn, der levede alene i skoven, og i løbet af vinteren begyndte pigens mave at vokse. Det kunne de jo ikke forstå, og så sagde drengen: Mon ikke det er alle de brombær, du spiste i sommer? Ups! Bemærk i øvrigt den 4 cm tykke blindramme, der givet maleriet den særlige tyngde, og gør frt til et nyt møbel i stuen. Location: København

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	65 cm

“På din maske skal jeg kende dig.” Sådan sagde vores store digter, Karen Blixen. Med masker, spejle og marionetter udforsker Blixen spørgsmålet om menneskets identitet i den moderne verden.. “Hvem er jeg?” Vil til enhver tid være menneskets vigtigste spørgsmål. Hvilke masker bærer jeg? Det bliver så det næste. Og her udfoldes spørgsmålet ekspressivt i hele farveskalaen.

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	60 cm
Height:	80 cm

Kys mig! Sådan siger svinedrengen til prinsessen i H.C. Andersens eventyr. Det er prisen for hans herlige gryde. Og når den kogte, så ringede det så dejligt, mens den spillede den gamle melodi: “Ach, Du lieber Augustin Alles ist væk, væk, væk!” Men det allerkunstigste var dog, at når man holdt fingeren ind i dampen fra gryden, så kune man straks lugte hvad mad der blev lavet i hver skorsten i hele byen. Og den gryde måtte prinsessen eje. Og derfor måtte hun give efter for han: “Kys mig!” Og i mens stod alle hofdamerne vagt, for at ingen skulle se det. Nå, nok om H.C. Andersen. Når jeg kigger på dette maleri, bliver jeg især fascineret af svinedrengens hestemule. Der er ikke noget i verden så blødt som en hestemule. Har du aldrig kysset en hestemule, så er du gået glip af noget. - Location: København

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	50 cm

Vogt dine ører! Tag dig i agt, for hvad du lukker ind! Det, du putter i munden, går videre ned i maven og ud igen. Men det, der kommer ind i dine ører, det lejrer sig i din sjæl, og i dit hjerte. Det påvirker dine tanker og dine ord, dine følelser og dine gerninger. Og måske sender du det videre. Det gode, du hører, er det godt at sende videre. Det ikke-gode skal sorteres fra. Ellers er vi med til at øge ondskaben i verden. Fyren her står i et dilemma. Med det ene øre hører han noget godt og får lyserøde kinder. Med det andet øre hører han noget, der gør ham grøn i ansigtet. Næsen er blevet sort, og det er lige før, han har horn i ansigtet Vogt dine ører! -

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

På mange af mine malerier er der to personer. Men Señorita Amarilla er i stand til at gå alene. Og stå alene! Hu har ikke brug for nogen at støtte sig til. Har du det? Som du måske ved, så maler jeg om vinteren i Sardina del Norte, en lille fiskerby, hvor der kun tales spansk. Det påvirker nogle gange de navne, som jeg giver mine malerier, som for eksempel denne lille dame, som jeg ikke var i tvivl om skulle hedde Señorita Amarilla. Direkte oversat betyder det frøken gul. Og det er selvfølgelig inspireret af hende gule kjole. Men hun er jo ikke spansk med det røde hår, vil du måske sige. Nej, det er hun måske ikke. Og så alligevel. Der er faktisk en hel del spaniere, der farver deres hår rødt. Ikke så flot rødt som dette. Når solen skinner på det, falmer det hurtigt og bliver lyserødt. Señorita Amarilla er malet i lag på lag på lag… Måske fornemmer du det, når du betragter kjolens gule bærestykke? Det gør processen meget langsommelig; men det giver dybde og stoflighed til det lille maleri, så det med sin blindramme næsten er bliver et lille møbel – klar til at rykke ind i et hjørne af stuen. - Location: Hanstholm

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	30 cm
Height:	30 cm

'Franske anemoner' 'Hvad kan vi hjælpe dig med?' spurgte ekspedienten. Hun havde lange, lyserøde negle. Hvad gjorde hun mon, for at de ikke skulle knække? Var de aldrig i vejen, når hun bandt blomster? Eller pakkede dem ind? Hun havde bestemt ingen have derhjemme. Man kunne ikke ordne have med så lange negle. Jeg kiggede på mine egne negle. De var sorte og korte. Men jeg bed dem ikke. Nej, det gjorde jeg aldrig. Men jeg prøvede nogle gange at rense det sorte under neglene af med min hjørnetand. Min mor kunne ikke lide det. Hun ville ikke have det. Der var meget, min mor ikke ville have. Hun ville heller ikke have, at jeg kom for sent hjem. Og nu var klokken igen blevet for mange... 'Hvad kan vi hjælpe dig med?' gentog ekspedienten. 'Jeg skulle have nogle blomster til min mor. Har I fresia?' Min mor elskede fresiaer. Måske mest på grund af duften. Hun elskede også orkideer. Det var ikke på grund af duften, for det havde de ingenting af. Jeg kunne ikke lide fresiaer. De mindede mig om sygehuset. Der fik min mor altid fresiaer. Når vi var på besøg, blev de sat ind på stuen. ellers stod alle blomsterne på et rullebord ude på gangen. 'Vi har både gule, blå og hvide fresiaer. Hvor mange skal du have? Og skal du have grønt imellem?' Hun tog én af hver farve op i hånden. De lyste om kap med hendes negle. Jeg hadede fresiaer. De duftede af gamle damer og Kijaffa. Pludselig fik jeg øje på en spand med blomster i mange farver, orange og røde, gule, blå og lilla. Blomsterhovederne var runde og fine, og de struttede af liv og velvære. 'For 25 kr. af dem dér,' sagde jeg og pegede. 'Vil du hellere have franske anemoner, så skal du sandelig også få det. Dem vil din mor helt sikker også blive glad for!' Det var nu snart to timer siden, jeg skulle have været hjemme. Men det gjorde ingenting. Mor ville blve glad for anemonerne. Og måske ville far male dem. - Location: Hanstholm

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	80 cm
Height:	120 cm

Dette maleri har sin helt egen tilblivelseshistorie. Det begyndte i Helligåndshuset på Strøget i København, hvor jeg havde udstilling. Da kommer der en dame hen til mig. Hun er leder for en gruppe, som hun guider rundt til spændende steder i København,  og hun ville høre, om du kunne få lov at besøge mig i mit atelier. Selvfølgelig! Det hvide lærred Jeg havde talt en halv time. Deltagerne sad andægtigt og lyttede. De ville høre, hvordan jeg malede, hvordan jeg fik mine idéer? Jeg får sjældent idéer. Jeg går bare igang... Og så stillede jeg et stort, hvidt lærred frem, farver og pensler. Værsgo´! Men så blev der stille. Først efter lang tid var der én, der forsigtigt vovede sig frem og prøvede at dyppe en pensel i den røde maling og slå en streg på lærredet. Derefter kom en anden og malede røde prikker. Sådan overvandt de lidt efter lidt deres betænkeligheder, og snart var lærredet dækket af maling. Én tegnede en blomst, en anden en mand. og bedst husker jeg en kat, som du måske kan se noget af endnu ved pigens venstre lår? O I mere end et år gik jeg og kiggede på det. Drejede det en halv omgang - og kiggede videre. Det var smukt, inspirerende, men ikke færdigt. Og så en dag dukkede pigen med det grønne hår frem. hvorfor hun hedder Rosa, ved jeg ikke. Og hvem, der står ved siden af hende, ved jeg heller ikke. Måske fru Rosa? Jeg holder rigtig meget af dem begge to - Las Rosas. Næste skridt var at trække personerne frem. Det gjorde jeg ved at male baggrund i forskellige lyserøde nuancer. Og ja, så landede der også lige en fugl... - Location: København

Artist:	Inge Merete Gross
Width:	50 cm
Height:	65 cm

The Survivor’ stod længe på staffeliet. Jeg lå på sofaen og kiggede på hende. Jeg havde fået diagnosen modermærkekræft. To gange var jeg blevet opereret. Først fjernede de modermærket på min mave. Da der var kræft i det ,tog de en måned senere yderligere en luns mere af min mave plus nogle lymfeknuder i den højre armhule. Det var såret i armhulen, der var det værste. For ikke at få ødemer, skulle armen holdes i ro. Men til sidst kunne jeg ikke lade være. Fingrene VILLE i malingen. Og endelig blev ‘The Survivor’ færdig. Jeg holder faktisk meget af hende. Især hendes røde hue med det fine perlebroderi. Og perlekransen, og sommerfuglen, som er symbol for det flygtige og det evige. ‘The Survivor’ består af usædvanlig mange lag maling, og det giver maleriet en stoflig og meget lækker struktur. Som alle mine malerier er hun selvfølgelig malet på dansk kvalitetslærred. Kanterne er også bemalede, så hun er helt klart til at blive hængt op. - Location: København