load icon

Art Wiki

Keramik

Keramik er en betegnelse for produkter brændt af ler. Leret kan efter tørring brændes i et åbent bål, en grube eller en ovn. Ved temperaturer mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem ler krystallerne. Når det udsættes for temperaturer over 500 grader nedbrydes ler krystallerne og krystalvandet forsvinder. De nye keramiske krystaller kan ikke optage vand i sin krystalstruktur og har mistet sine plastiske egenskaber. Ved temperaturer op til 900-1000 grader er det keramiske materiale stadig porøst. Dermed er det kun delvist vandtæt og det er ikke frostsikkert.

Ved temperaturer over ca. 900-1000 grader sker der en sintring af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen og porøsiteten i det keramiske materiale forsvinder. Keramikken bliver vandtæt og kan tåle frost, fordi der ikke trænger vand ind i materialet. Med temperaturer over 1000 grader forandres keramikkrystallernes struktur, og sammensmeltningen af krystallerne bliver mere og mere omfattende. Sintringsintervallet afsluttes ved den temperatur, hvor det keramiske materiale overgår til en amorf glasmasse. For kvart ært ler (fra den sidste istid) ligger grænsen mellem 1250 og 1350 grader, mens tertiært ler kan brændes til højere temperaturer. Kaolin, som er råmaterialet til porcelæn, kan brændes til 1800-1900 grader uden at blive til glas.

Afhængigt af den anvendte ler type og brændingstemperatur skelnes der mellem en række af forskellige typer keramik. For eksempel: raku, lertøj, fajance, stentøj, porcelæn og keramik.

Keramikken kan på overfladen være belagt med et lag keramisk glasur. Glasuren består af en ler blanding, hvor smeltepunktet er lavere. Derved får keramikken en vandtæt overflade. Samtidig kan glasuren være dekoration.