load icon

Fortæl kunstneren hvem du er


Sif Claudi

Om Mig & Min Kunst

Jeg er Sif Claudi, født og opvokset i København (1968). Hele mit liv har jeg været fantasifuld, kreativ af sind og forelsket i farver.

Jeg maler hovedsageligt med akryl på lærred, men da jeg opdagede street art i 2015 startede det en eksperimentel rejse, hvor jeg udviklede og forfinede teknikker til at blande forskellige kunstmedier og stilarter. Jeg integrerer disse elementer fra street art sammen med andre elementer og teknikker, som jeg har opnået ved at studere anerkendte værker fra forskellige tidsperioder og genrer. Jeg skaber derfor samtidskunstneriske værker der udvikler sig konstant i takt med min egen læring som kunstner.

I min kreative proces holder jeg planlægning til et minimum og det begynder derfor ofte med at jeg maler noget, som jeg ønsker at øve. Det kan være et objekt, en opsætning eller en teknik jeg ønsker at eksperimentere med. Hermed afslører maleriets helhed sig langsomt for mig idet jeg følger min intuition, og det endelige resultat er derfor mere end ofte noget uforudset.

Til mine værker bruger jeg akrylmaling i høj kvalitet for at øge varigheden og for at opnå en mere levende farvepalette. Jeg bruger lærreder som jeg selv samler og bygger trærammerne til de fleste af mine malerier, da jeg er heldig at dele værksted med en tømrer.

Jeg elsker mange former for kunst, og hvad er kunst egentlig? Ja altså, hvis du spørger mig, så er mit svar, at det er op til individet hvad de synes. Gennem min rejse har jeg hentet inspiration fra forskellige kunstnere hvis stilarter og teknikker jeg har øvet, og undervejs fandt jeg mit eget kunstneriske udtryk.

Jeg håber min kunst gør dig i godt humør!

Mine værker

skaden &appelsinen #1 af Sif Claudi
90⨯70 cm (H⨯B)
Kontakt for pris

Udstillinger

Kontakt kunstneren

Kunstsamlingen sørger blot for kontakten. Vi har intet med salget og evt. uoverenstemmelser at gøre.

!! Dit kunstkøb går ubeskåret til kunstneren !!