Mennesket har udtrykt sig gennem billeder og farver længe før skrivekunsten holdt sit indtog. De tidligste hulemalerier er ca. 30.000 år gamle, og igennem forhistorisk tid har malerier fortalt historier om jagt, guder samt menneskers liv og deres drømme. De tidlige malerier består som oftest af omridstegninger udfyldt med unuancerede farver.
Når vi i dag tænker på malerier, ser vi for os et billede udarbejdet ved at påføre en flade farvede pigmenter, der hæfter til malegrunden med et bindemiddel. Det bærende underlag kaldes også malegrunden, og det er vigtigt for hvilken type maleri, der er tale om. Maleriet kan være malet på træ, grundet lærred, metal, mure, papir eller andre materialer. Bindemidlet kan være alt fra vand til lim, gummi, æg og olie, og det er en forudsætning at det kan hæfte på malegrunden. Kombinationen af malegrund og maling har givet kriteriet for at klassificere maleriet i forskellige typer, f.eks. akvarel-, akryl- eller oliemaleri. Maleriet får sin karakter ved den stoflighed, som fremkommer af bindemidlet samt kunstnerens valg af motiv, komposition og farver.
Enhver kultur har haft sin egen definition på et godt maleri, og i den vestlige tradition er denne definition udfordret og bearbejdet igennem middelalderen og frem til i dag. Vi kender de danske kalkmalerier og de østeuropæiske ikoner, der på hver sin måde er traditionsbundne stilretninger med faste former og udtryk. På blot 500 år bevæger malerkunsten sig fra den italienske renæssance over barokken, rokoko og romantikken til de moderne strømninger med impressionisme, surrealisme og abstrakte malerier. Der eksperimenteres til stadighed med nye udtryk, flader og materialer, og i mange hjem hænger der i dag ægte malerier eller reproduktioner af store værker, som hjemmets ejere finder forskønner boligens interiør. I det offentlige rum ses også eksperimenterende billedkunst i form af grafitti og gadekunst.