Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af keramiske materialer, herunder brændt ler. Det anvendes i høj grad til brugskunst som fade, tallerkener, krukker, skåle og lignende. Keramik kan også anvendes til skulpturer, figurer, klinker og fliser. Afhængigt af den anvendte lertype og brændingstemperatur deles keramik op i forskellige typer, f.eks. raku, lertøj, fajance, stentøj, porcelæn og keramik.
Ler kan forarbejdes på mange måder. En keramiker kan f.eks. fremstille en skål ved at placere leret på en drejeskive og trække det op med hænderne. I den keramiske industri massefremstilles de keramiske produkter. Man kan under æltningen tilsætte forskellige materialer til leret for at ændre på dets fysiske egenskaber, f.eks. chamotte som giver leret struktur og øger dets styrke.
Efter tørring brændes leret i et åbent bål, en grube eller en ovn. Vandet mellem lerkrystallerne fordamper ved temperaturer mellem 300 og 400 grader. Ved temperaturer over 500 grader mister keramikken sine plastiske egenskaber, fordi de nye keramiske krystaller ikke kan optage vand i deres krystalstruktur. Ved temperaturer omkring 900-1000 grader sker der en sintring af leret. De enkelte partikler begynder at smelte sammen, og porøsiteten i det keramiske materiale forsvinder. Produktet er herved blevet vandtæt og frostsikkert. Ved temperaturer over 1000 grader forandres keramikkrystallernes struktur, og sintringsintervallet afsluttes ved den temperatur, hvor det keramiske materiale overgår til en amorf tilstand, hvor materialets atomer er tilfældig placeret i forhold til hinanden. For kvart ært ler ligger grænsen mellem 1250 og 1350 grader. Tertiært ler kan brændes til højere temperaturer. Kaolin er råmaterialet til porcelæn, og det kan brændes til 1800-1900 grader uden at blive til glas.
På overfladen kan keramikken belægges med et lag keramisk glasur, der er en lerblanding med et lavere smeltepunkt. Glasuren skal brændes og giver keramikken en vandtæt overflade. Glasur fungerer samtidig som dekoration.