Om Robert Sigaard
En skildpadde og en fugl sidder på en bar, skildpadden ser lidt slidt og træt ud, men smiler stort og studerer sin drink. På ryggen sidder fuglen og kigger opgivende op i loftet. Et backstage blik på to tegneseriefigurer efter fyraften og et typisk billede af Robert Sigaard, der mixer det søde, finurlige og sjove med en krakeleret,
mørkere overflade. Et udtryk, der er rundet af tegneserier og børnebøger samt ekspressionisme og surrealisme.
Jeg er inspireret af at arbejde med kontraster i billedfladen, i figurvalg og i udtryk. Jeg synes de mest humoristiske elementer findes med en mørk kontrast eller tone. Jeg arbejder med forskellige varianter i mine malerier, skulpturer og illustrationer.
Jeg arbejder hovedsagligt med oliemalerier, bronzeskulturer og illustrationer på træ.
Flamingo illustreret med akryl direkte på egetræsplanke - behandlet med 2 komponent epoxy/resin for at trække farven frem og skabe en flot glans. Unika
Root dogs hunde karakterer lavet i fuld bronze, Cire perdue metoden. Hundens hoved transformeres til rødder der går ned i jorden i skulturens bund. Surrealistisk værk med cartoon præg.
Maleriet viser livet i cirkusland over og under overfladen. Surrealisme blandet med cartoon. Figurelementer der skaber dynamik og små detaljer der udfolder sig jo mere man ser på billedet. Maleriet er et oliemaleri på hørlærred. Maleriet er malet i 4 omgange med lag på lag og glacingteknikker. Først er figurerne fastlagt samt kontraster i billedet. Herefter den generelle farveholdning. Tredje ombæring dybde og 3d effekter i lys/skygge og farvekontrast. Den fjerde og sidste session blev højlys og mørke skygger tilføjet. Se videoen for en highspeed præsentation af processen.
Fortæl kunstneren hvem du er