Digitalisering har uanede muligheder. Billedkunsten kan derfor også følge med tiden. Som en pendant til de traditionelle udtryk, kan de nye metoder benyttes til at fremstille de værker vi kender. Der findes programmer med et utal af digitale pensler, og andre værktøjer der giver mulighed for at arbejde med skygge, lys, lasering osv. Da jeg fotograferer meget har jeg, for at opnå mit helt specielle udtryk, valgt at anvende digitale fotos som primært værktøj i skabelsen af mine værker. Ligesom et maleri kan bestå af mange lag, kan et af mine værker være bygget op af op til 75 lag, som jeg arbejder med ca, en uge. De første dage er en meget sanselig proces hvor jeg arbejder med idé, farver og komposition. Jeg fornemmer billedet i maven, som også er der jeg lader mig guide i forhold til stemning, farvevalg og opbygning. Man kan kalde formen en slags subjektiv realisme, holdt i nordiske farver og dansk utæmmet natur. Resten af ugen går med at transformere de mange fotos til ét billede. Det er den tekniske del af processen der kræver stor tålmodighed. Ved anvendelsen af bananskaller har jeg fået mulighed for at give udtryk for menneskelig adfærd, eller dyrs. Når bananskallen er fotograferet og lagt ind i computeren, har den ofte sin egen attitude og farvevalg. Det gør den anvendelig i særlige sammenhænge, ikke mindst fordi den er uden køn, tro og race. Det kan lægge op til en samfundsmæssig kommentar, en følelse eller 'bare' livet. Fordi skallerne er af organisk materiale passer de fint ind i naturscenerier, og på den måde er baggrunden til min historie ofte givet. Skallerne har visse ligheder med kalligrafi, hvilket gør at de nærmer sig et æld gammelt billedsprog. Da de ofte bliver til skrald, er de en kommentar til vores menneskesyn og køb og smid væk-kultur. Alt bliver levende ved at blive set og regnet med. Bananfigurerne kan bidrage til at beskrive noget hæsligt på en smuk og humoristisk måde. Naturens mønstre er globale optræder ofte i mine himler med evigheden som baggrund. Jeg synes det almindelige er fantastisk.