load icon

Fortæl kunstneren hvem du er


Charlotte Bjørlig

Charlotte Bjørlig (f. 1971)

Maleriet er først helt på plads, når det har balancen mellem poesi og power – mellem det rå og det fine, fortællingerne og alt det usagte…


Der skal være noget at gå på opdagelse i for den der ser på billedet.


Jeg arbejder ofte i mange lag, før de sidste lag oliemaling kommer på, f.eks. bygger jeg en grund op med spartelmasse, gamle bogsider, riv fra en avis eller en plakatsøjle… På den måde ligger der fragmenter af både kultur og sprog og blander sig i fortællingerne. Selvom malerierne er flertydige, spiller både tiden og naturen ofte også en central rolle – både den indre og den ydre natur. For mig er maleriet i høj grad både sansning og fortælling.


Kirsten Marie Hedeland, skribent ved Kunstavisen, skrev om mine malerier, at de:
”…oser af vulkansk energi og sydlandsk stemning. I hendes værker ligger historien gemt i motiverne, der er koncentreret omkring musik, landskaber og i særdeleshed mennesket fortalt i et poetisk omfavnende formsprog. Der er en god komposition i Charlottes malerier, der i den grad er farvemættede, men hvor farverne harmonisk lægger sig op ad hinanden. Vi bevæger os i den varme ende af farveskalaen, hvor man rigtig kan mærke passionen og livsgnisten. Det rustikke præg og de gyldne farver leder ens tanker hen mod sydens varme og temperament.”


Når turen går sydpå er det oftest Italien der kalder, og de sidste 10-12 år har jeg tilbragt en del af sommeren i Toscana, hvor jeg til stadighed inspireres af de rustikke strukturer, farverne, sproget og sporene af tid der går…


Jeg har fast galleriplads i Kunstnergaden Rørholmsgade 13 i Kbh. K., hvor mine malerier kan ses, hvis de ikke er ude på udstillinger. Jeg har i de seneste 12 år udstillet i adskillige gallerier og kunstforeninger og solgt til både Mærsk og menigmand. Derudover er jeg uddannet billedkunstlærer og underviser 10.klassse-elever på en kreativ temalinje, når ikke jeg selv folder mig ud i mit atelier i Lynge.

Mine værker

100⨯100 cm (H⨯B)
8.500 DKK
120⨯80 cm (H⨯B)
8.000 DKK
120⨯90 cm (H⨯B)
9.000 DKK
60⨯50 cm (H⨯B)
3.800 DKK
60⨯80 cm (H⨯B)
Solgt
60⨯80 cm (H⨯B)
4.900 DKK
60⨯50 cm (H⨯B)
3.800 DKK
120⨯60 cm (H⨯B)
6.600 DKK
60⨯60 cm (H⨯B)
4.000 DKK
60⨯60 cm (H⨯B)
4.000 DKK
40⨯40 cm (H⨯B)
2.700 DKK
40⨯40 cm (H⨯B)
2.700 DKK
120⨯100 cm (H⨯B)
9.900 DKK
80⨯60 cm (H⨯B)
4.900 DKK
80⨯60 cm (H⨯B)
4.900 DKK

Udstillinger

Kontakt kunstneren

Kunstsamlingen sørger blot for kontakten. Vi har intet med salget og evt. uoverenstemmelser at gøre.

!! Dit kunstkøb går ubeskåret til kunstneren !!