load icon

Galleri

Foggy day on Broadway

Solgt

Kunstner: Holger Poulsen
Maleri: Moderne
Bredde: 130 cm
Højde: 100 cm

Kunst profil

Hvorfor blev jeg billedkunstner... For mit vedkommende var billedkunsten et helt naturligt
valg, da jeg arbejdede som Art Director, Grafiker og Illustrator i reklamebranchen. Jeg skulle jo bare fortsætte de kreative takter. Som Art Director tænker/skitser/Illustrerer man annoncekampagner, brochurer, reklamefilm etc...

Så lysten til at male - hvad som helst - var stor. Men efter

en tur til New York, og navnlig Manhattan, stod det hurtigt

klart, at jeg måtte indfange den fantastiske puls og de

mange og stærke farver denne metropol havde - og har.


Manhattan...

Mine motiver er sjældent helt abstrakte, men ind imellem

nyder jeg meget, at lave naturalistiske motiver, dog med

en grov pensel/spartel, som efter min mening bliver langt

mere interessant end fotos. Det gælder også motiverne

fra Manhattan. Og heldigvis har jeg ramt et tema som Manhattan, for der er en uudtømmelig rigdom af motiver, motiver som det har vist sig, at rigtig mange mennesker har taget til sig, til deres store hvide vægge, i de pt mini-malistisk møblerede lejligheder og huse.

Pudsigt nok viste det sig - efter at have oplevet storbyens

farver og puls, at jeg, efter et par ture til Sydfrankrig og Italien, blev næsten lige så begejstret for byerne og landskaber hernede.

Små som store middelalderbyer, beliggende utroligt smukt i bjergene, omkranset af olivenlunde og vinmarker, måtte simpelthen overføres på lærred. Her er det dog en helt anden og meget blidere palet der skal til, men den kommer helt af sig, selv når man står midt i disse landskaber.


Italien...

Du kender det godt fra dig selv, gå f.eks en tur i ?Trastevere? i Rom, og se de okkerfarvede huse, så bliver det ikke meget bedre. Rom er jo en voldsom charmerende by, bare sidde på pladser som Navona eller Pantheon, indsuge atmos-færen, nyde en cappuccino, et køligt glas hvidvin, eller bare ?glo? på livet her, giver mig kløe i fingrene for at komme i gang med de brændte farver.


Sydfrankrig...

Bjergmassiver hvor Kathar-borge ligger på toppen, og klostre gemt inde i kløfter, giver dramatiske motiver. Vinmar-ker og vingårde er spredt overalt i landskabet.

Petanquespillere, ældre mænd der ikke længere arbejder, hygger sig på torvet i de små landsbyer. Alle dette er gode motiver som jeg holder meget af, når de ?hurtige? pensler ikke maler pulsen de hidsige farver på Manhattan.


Arbejdet...

Jeg har mit atelier i Kastrup hvor jeg bor. Her lukker jeg af

for en verden udenfor, og tænker mig tilbage til stederne

jeg var, føler igen varmen sydfra, eller pulsen vestpå, for

virkelig at få farverne til at fungere, virke rigtige, og i bedste fald give beskuerne lyst til at eje et billede, fra et sted de selv holder af. Jeg udstiller gerne i udlandet, og i den forbindelse, tænker jeg pragmatisk, holder mig til få billedstørrelser, så jeg nemt kan emballere dem i få kasser.

Spørgsmål og svar

Har du et spøgsmål du mangler svar på. Det kan være enten til kunstneren eller os, så tøv ikke med at skrive til os. Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt.

Spørgsmål

Tags

#Foggy day on Broadway