Helle Borg Hansen
UDSTILLING MED FARVERIG FULDTIDSKUNSTNER - PROFESSIONEL SIDEN 2008
Både malerier og skulpturer
...og mulighed for et spændende atelierbesøg
Flamencodansere i røde kjoler, vilde dyr med intense øjne og heste i fuld fart er nogle af de motiver, jeg bliver forbundet med.
Kropssprog, bevægelse og energi er omdrejningspunktet i mine værker, når jeg fastholder dansen i en evig bevægelse, og når hestene drøner over lærredet.
Energien er også i dyrenes øjne, når de insisterer på, at vi mennesker skal give dem den nødvendige plads i naturens balance.
Hermed er stemningen lagt for en udstilling med mine værker.
Unik mulighed for kunstbesøg i mit atelier
Som alternativ eller supplement til en udstilling tilbyder jeg også kunstforeningens medlemmer et nærmere kig ind i mit kunstunivers:
Et besøg på et par timer med omvisning i atelieret, hvor jeg fortæller om mine arbejdsmetoder, teknikker, materialer, inspirationer mm. I huset og haven viser jeg færdige værker og serverer lidt snacks, mens I kan nyde den smukke have og naturen omkring.
Måske en ide til sommerudflugten eller fyrafteneventen?
I betaler ikke for arrangementet, men som ved udstillinger har jeg en købsgaranti.
Hvad kan I forvente af en udstilling?
Ønsker I en udstilling, kan I vælge mellem malerier og skulpturer eller få begge dele.
Priserne ligger fra 1200 kr. og jeg sørger for, der er nok at vælge imellem inden for jeres budget.
Desuden supplerer jeg med nogle større værker, så vi kan lave en flot sammenhængende udstilling.
Ca 14 dage før udstillingen sender jeg en billed/pris-liste med mine forslag, som I kan godkende eller komme med ændrings-ønsker til.
Har jeg tidligere udstillet hos jer sørger jeg for, at I ikke får de samme værker igen.
Wow – sikke nogle farver!
Det er en kommentar, jeg for det meste får til mine malerier. Det skal opleves i virkeligheden, da farvernes glød og intensitet slet ikke fremgår af af det medsendte fotomateriale.
Da jeg river mine egne farver som en af de få nulevende kunstnere, maler jeg med 100% rene farvepigmenter og linolie som bindemiddel. Det gør farverne så intense og farvestærke, at jeg bl.a. kan få de røde kjoler til at stå helt skarpt, og at de ikke falmer med tiden.
Blanding af abstrakt og figurativt
Stilmæssigt befinder jeg mig i en blanding af abstrakt og figurativt, idet alle malerier starter med abstrakte former og farver, som opstår meget spontant.
Derefter lægger jeg motiverne på. Undertiden opstår motiverne spontant, men andre gange har jegselv en helt klar ide.
Dansemalerier
Jeg maler kvindelige flamencodansere, fordi jeg selv er flamencodanser. Den stærke feminine energi og styrke, der ligger i flamencoen, vil jeg fastholde på lærredet og i skulpturen.
Når jeg maler eller modellerer, mærker jeg bevægelsen og balancen i min egen krop, og det er som om, danserne bliver levende under mine hænder.
Disse værker er tænkt som en styrkelse af den feminine energi i verden.
Skulpturer i bronze og stentøj
Alle mine skulpturer i bronze og stentøj er unika. Jeg modellerer dem uden model – nogle gange som et genkendeligt motiv – andre gange som fantasivæsner.
Bronzeskulpturerne støber jeg i Jens Galschiøts værksted, hvor jeg er med i hele processen. Det giver mig kontrol over hele skabelsesprocessen fra start til slut, så udtrykket bliver ligesom, jeg vil have det.
Mange hilsner
Helle Borg Hansen
Se her hvordan det foregår, når jeg udstiller i en kunstforening:
https://hbh-art.dk/til-kunstforeninger/
Min udstillingsliste er meget lang.
Se den her: https://hbh-art.dk/cv-for-kunstner-helle-borg-hansen/




