Ups,

Det var min med, der foreslog denne titel: UPS, Selv har jeg aldrig nogen idé, inden jeg begynde på et maleri. Det sprøjter med maling indenfor og udenfor lærredet. Jeg vender og drejer det. Holder pause. Pauser er vigtige. I det hele taget. Og i mine maleprocesser er det nok det allervigtigste. Pauser på en time, en dag, et år... Derfor har jeg også altid mindst tre malerier under vejs af gangen, så jeg altid kan give slip og gå videre til det næste. Det er i pauserne, det meste sker. Ja, nogle gange maler et maleri sig selv færdigt i pauserne. Og i hvert fald ødelægger jeg ikke noget; mens jeg har lagt maleriet fra mig. Når jeg så vender tilbage til det, ser det nogle gange helt anderledes ud, end da jeg slap det. Og sådan bliver jeg ved. Måske 100 gange. Sådan får malerierne lag på lag på lag. Det giver dem en særlig stoflighed og dybde. En dag dukkede hende her så frem af de mange lag. Lidt bly, lidt forskrækket måske, eller i hvert fald overrasket over sin lille topmave. Hvor kom den fra? Og det fik min mand til at tænke på historien om de to børn, der levede alene i skoven, og i løbet af vinteren begyndte pigens mave at vokse. Det kunne de jo ikke forstå, og så sagde drengen: Mon ikke det er alle de brombær, du spiste i sommer? Ups! Bemærk i øvrigt den 4 cm tykke blindramme, der givet maleriet den særlige tyngde, og gør det til et nyt møbel i stuen. Location: København

---

---

---