Vibeke Schou



Mit navn er Vibeke Schou, jeg er bosat i karlslunde med min mand og børn.
Jeg har altid været dybt fascineret af den kreative verden og søgt inspiration i den, siden jeg var barn.

For en håndfuld år siden fik jeg muligheden for, at oprette et lille atelier i vores nye hus. Siden da er min kreativitet eksploderet, og jeg har opdaget en sand passion for maleri.

Mine foretrukne materialer er akryl på lærred, men jeg er begyndt at arbejde en del i olie også.I mellem projekter eksperimenterer jeg med alkohol ink.
Jeg henter inspiration fra universet, magien og mine børn. Jeg kan godt lide at blande realisme og fantasy og har arbejdet meget med bøger som motiv og nøglen mellem verdener i det sidste år.

Fra 2020 til 2024 har jeg været bestyrelsesmedlem i Greve kunstrute, hvor jeg har lært meget om, hvordan man kan promovere og støtte lokale kunstnere.

Jeg har også haft den store ære at blive udvalgt til bogen “101 kunstnere 22/23”, som blev lavet af journalist Tom Jørgensen, en kunstanmelder på Jyllands Posten.

Jørgensen beskrev mine billeder sådan her:
“For mig er Vibeke Schous malerier skønne at dykke ned i. De fortæller nogle historier om ensomhed og om det er være anderledes, men også om fantasiens helbredende virkninger. Og kærlighedens helende kraft.”
Tom Jørgensen




Se mere
Se mere
Se mere
Se mere
Se mere
Se mere